Kender du det...?

Kender du det, når man tror man har en veninde, som så viser sig at være en led kælling?
Kender du det, når du har en anden veninde, som viser sig at bagtale en hele tiden?
Kender du det, når du tror du er ved at have styr på det hele, hvor det viser sig at brase sammen til sidst? Ligesom med et korthus, man mangler kun de to øverste kort, så falder det sammen. Et puslespil, man mangler kun få brikker, men de sidste brikker passer ikke ind der hvor de skal.

Life is not sakin. Ikke lige nu i hvertfald. Det kunne ha' været så meget bedere. Jeg føler virkelig ikke at jeg har ret mange mennesker at betro mig til. Jeg har; én... To... Tre... Fire mennesker! Eller... Den fjerde er ikke sådan... Til at komme i kontakt med lige nu. Efterskole, you know...

Hvis jeg havde tårer at græde af, ville der være oversvømmelse i mine øjne. Men intet er der at græde af. Intet er der tilbage. Intet. Ingen tårer, ingen følelser, ingen noget som helst er der. Sådan er mit liv lige nu. Der er intet. Store, sorte, tomme huller i livet. I sjælen. Man har intet liv efterhånden. Flere og flere ting forsvinder. Til sidst er der ikke mere af det. Ingen sjæl, intet liv.